historiske film - "de ændrede historien" - forord

DE ÆNDREDE HISTORIEN

FORORD.

Der eksisterer ingen anerkendt filmgenre som betegnes ”historisk film”. Alligevel er de færreste af os i tvivl om, hvad en historisk film egentlig er. Vi ved i alt fald, at vi har set en del historiske film - og at de i høj grad har været med til at forme vores billede af fortiden.

Der findes historiske film indenfor alle genrer: filmatiseringer, adventure, western, blockbuster, etc. Man opererer endda med en hel genre, der kaldes ”period drama”, d.v.s. dramaer der foregår i en anden periode end filmens samtid. Kostumedrama er den bedst dækkende danske betegnelse.

Mit ærinde er at samle og analysere en række af de film, som har været med til at skabe en kollektiv bevidsthed om historien. Det er ikke alle filmiske mesterværker, ikke engang nødvendigvis af stor kunstnerisk værdi. Men som milepæle i udviklingen af den moderne historiebevidsthed udøver de fleste af de medtagne film en utroligt magt. Og er derfor i sig selv værdifulde dokumenter. De ændrede ikke historien – men eftertidens billede af historien. Og her tales ikke alene om f.eks. det romerske kejserrige eller den katolske middelalder, men også om Anden Verdenskrig, mordet på John F. Kennedy, 9/11.

Vi foretager en tidsrejse tilbage fra 2012 til stumfilmens hovedværker BEN HUR og LE PASSION PROCES DE JEANNE D’ARC, med et bud på hver af disse films historieskildring, forholdet til den ”virkelige” historie, værkets funktion og værdi som film – samt dens receptionshistorie og betydning.

I de fleste tilfælde parres de vigtigste film med ”korrekturer” – GONE WITH THE WIND er ikke den sidste film om den amerikanske borgerkrig, og ikke hele sandheden om det amerikanske slaveri. Der findes også efterhånden en lang række af film og tv-serier om den engelske dronning Elizabeth I, og billederne af tid, personer og ideologi er langtfra ens. De selvsamme velkendte kilder kan resultere i vidt forskellige skildringer, bl.a. ud fra den valgte synsvinkel – er filmen sympatisk eller kritisk over for den eller hun person. Men også direkte forvrængninger og forvridninger af kildernes oplysninger kan føre til uventede vinklinger f en velkendt historie. Ren historieforvrængning kan skabe et mesterværk: næsten intet af, hvad der skildres i JFK, er verificerbart. Ikke desto mindre er der tale om en fremragende film. Talentet gør forskellen.

Alle tidligere analyser af ”historie som film” har taget sigte på at opliste faktuelle fejl. Det er i og for sig både enkelt og meningsløst. Jeg interesserer mig i stedet for, hvorfor disse fejl er bygget ind i filmene, og for den virkning, fejlene har haft. Men man skulle jo nødig kun sætte sig til at se disse film for at finde fejl. Snarere for at opdage hvordan vi anvender fortiden til at forstå vores egen tid. Og anvender vor egen tids problemer til at forklare fortiden.

Fejl kan være placeret af mange forskellige årsager. De kan være resultat af sjuskeri, ligegyldighed over for den historiske virkelighed, frygt for at krænke ophavsret, eller tværtimod ønsket om at fortælle en anden historie end den anerkendte. Fejlene kan også indbygges alene fordi man vil tækkes et specielt publikum. Kunstnerisk frihed er i høj grad afløst af kommerciel frihed. Friheden til t give publikum hvad man mener, publikum forventer/forlanger.

Vi vil alle gerne se film, snarere end læse om dem. Dette  er ingen erstatning for at se: den er snarere en eneste lang opfordring til at se nogle hver på sin måde gode film – på en ny måde og med ny opmærksomhed.